Hvor blev nydelsen af?

Har I læst denne debatartiklen “Vi er blevet bange for nydelsen” fra Politiken? Hvis ikke får I et hurtigt link her http://politiken.dk/debat/ECE2381096/vi-er-blevet-bange-for-nydelsen/

Den handler meget kort om, at alt, vi gør, skal have en årsag. I vores sundhedstyranni har vi fjernet oplevelsernes umiddelbarhed og nydelse og erstattet dem med begreber og sundhedstermer, så vi kan forstå, hvor godt det er at røre sig, spise sundt mm. 

Som tidligere fitnessinstruktør har jeg haft mange dialoger med piger, som er gået på mere eller mindre åndssvage kure for at tabe sig. Istedet for at sætte fokus på den nydelse mad giver os, har de forbudt sig alt, der er forbundet med en nydelse. Istedet lever de af kål (eller andet) i flere måneder. Jeg gav dem altid samme råd – alt med måde. Jo du må gerne spise chokolade, selvom du gerne vil være tynd – men hvad med at spise et stykke og virkeligt nyde det, istedet for at lynspise hele Maraboupakken, fordi det er syndigt, og nu var pakken jo alligevel åben. Når pakken er væk, er beviserne også? Er det så aldrig sket?

Jeg sad så sent som i dag og talte med en veninde om junkfood – om at rigtig mange beskriver deres tømmermændscravingstilfredsstillelsesmad som ulækker. Mad er ikke ulækker, og hvis den er, hvorfor fylder du så dig selv med den? Hvorfor anerkender man ikke, at ens krop er i underskud på fedt, salt og sukker efter en bytur. Men kunne nyde den junkfood, istedet for at bære den dårlige samvittighed med ind i næste uge. Den måde vi beskriver vores mad på, afslører vores forhold til den. For mange år siden læste jeg i en artikel, at alle moderne mennesker har en spiseforstyrrelse. Ikke forstået som den kliniske diagnose men, at vi alle har fået et forhold til mad og sundhed, som er forskruet og fortænkt. Ingen spiser noget mere uden at vide sundhedsværdien, eller hvilke vitaminer du får ud af det. Ingen spiser bare mere uden at være på palæo, 5:2, Atkins mm. Sådan meget groft sat op.

Mindfullnessbølgen har forsøgt at finde nydelse tilbage i vores levevis, men selv det er blevet en kunst og træningsart. Mindfull eating, mindfull living osv. Hvorfor kan vi ikke bare vende tilbage til det simple? Nyd din mad, smag den og drop de andre tanker. Hvis du ikke kan nyde maden (eller andet i livet), så lad være med at gøre det.

Nydelse er blevet et lidt frækt ord. Vi forbinder det med en løssluppenhed, måske kan man endda gå så langt som at sige, at det er ukontrollerbart. Det er det udannede menneske, der ikke kan styre sine lyster, og som en anden Don Juan render rundt og leder efter sit næste nydelseshigh. Det moderne menneske skal besidde en nærmest overnaturlig selvkontrol, og jo mere vi kan demonstrere, hvordan vi nægter os selv nydelse, jo bedre. Vi søger ekstremerne for at presse os selv og vise, at det er mind over body. Selv kunst skal efterhånden have et formål, vi kan ikke bare nyde det, fordi det påvirker os på en måde, vi ikke altid kan forklare. Alt skal have en årsag, men lad os tage nydelsen tilbage som årsag. Gøre ting, fordi de føles godt, og så er alt andet konsekvenser, vi må tage med i bagagen. Bliv ven med din krop, den er designet til at fortælle dig, hvornår noget er rart, fordi den har brug for den ting. Alt med måde – også nydelse.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s