Det, der beriger, udfolder og begrænser vores verden…

Ved du, hvad det er? Svaret er allerede givet – det er nemlig ord – begreber. Jeg har en forkærlighed for ord i form af sprogblomster. Begreber, der får dig til at stoppe op og smage på ordet. Derfor elsker jeg rappere som Kasper Spez og Per Vers (for lige at nævne nogle få). De kan noget med sprogbilleder og stemninger, der skaber følelser og forståelse i mig. I love it! Jeg elsker Instagram, og en af mine ynglingsting (udover mad- og modebillederne) er citaterne og sms-poesien. Ja, det er kliche, ja, det er floskler og ja, meget er hjerte/smerte, men jeg elsker det. Det er følelser, jeg kan genkende og forstå, men sagt med ganske få ord. Det er nærmest magisk, hvor lidt der skal til, for at du danner dig dit eget billede af, hvad den anden prøver at sige.

Ord er betingelsen for, at vi kan kommunikere med hinanden – eller måske skulle man nærmere sige sprog. For der er også tegnsprog, kropssprog og skriftsprog (og sms-sprog, hvis man skal være lidt fræk). Det er sådan, jeg kan dele mine følelser, min glæde og min smerte med andre. Hvordan lægen kan finde sygdommen, hvordan læreren kan formidle viden. Er det ikke skønt? Verden ligger for mine fødder, fordi jeg har sprog med andre.

Hvad mener jeg så med begrænser? Du kender historien om, at grønlændere har x-antal ord for sne? Og at hygge ikke kan oversættes? Vores sprog viser og kendetegner vores kultur. Det gør også, at vi kan få svært ved at forstå andres. Hvis vi skal forklare en englænder hygge, vil man ikke bare kunne bruge synonymer, vi skal ud i store billedesprog, og stadig er vi ikke sikre på, at han forstår hygge. Samtidigt sætter vores sprog en ramme for vores følelser. Den lokker med en løfte om, at hvis der er en begreb for det, så er der også en forståelse… Du kan forstå og forklare dine følelser – måske endda behandle dem logisk? Det kan man bare ikke altid. En klog mand sagde engang “den, der siger, at han har forstået kærligheden, har ingenting forstået” – nogle ting hverken kan eller skal forstås – de skal bare være og opleves, og vores sprog vil kun kunne reducere den følelse, vi oplever. Nogle gange sidder man med en følelse, som ikke kan beskrives med et ord… Så må man prøve at give den en farve, en form, måske endda en temperatur… Det lyder fjollet, og det er det også – men det kan hjælpe en med at sætte ord på det usigelige. 

Jeg har en tendens til at bruge store armbevægelser, når jeg skal beskrive noget. Ord som fabelagtigt, fantastisk og vidunderligt kommer måske lidt for nemt over mine læber. Jeg bruger ordbilleder, når jeg skal beskrive mine følelser. Hvis andre ikke gør det – hvis andre lider af den jysk “det er da ikke så ringe”, betyder det så, at deres verden altid er lidt – ja tam… Bare fordi jeg larmer mere, betyder det ikke, at jeg føler mere – tværtimod.. Kan jeg misforstå andres stille sprog som et tegn på, at de ikke føler en storm af følelser – ja selvfølgeligt – de taler vitterligt et andet sprog end mig. Måske er det endda endnu vigtigere at spørge, om de kan forstå de følelser, de har, som mindre værd, fordi de ikke har lyst til at spille på alle de sproglige tangenter? Det oplever jeg desværre tit, at andre kan føle. Vi sammenligner også os – også sprogligt – og de kan misforstå mig og mine sproglige tilbøjeligheder ligeså meget, som jeg kan misforstå deres. Fordi vi bruger forskellige ord, betyder det ikke, at vi ikke føler det samme ligesom, at vi kan bruge de samme ord og misforstå hinanden totalt. Derfor må vi nogle gange indgå i en samtale på den andens præmisser, lytte og spørge ind. For hvad mener vi faktisk, når vi siger noget med ord?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s