Er skæbnen designet eller fortænkt?

Hvis du har set How I Met Your Mother, har du sikkert set hovedpersonen Teds fascination af skæbnen. Han venter hele tiden på tegn fra universet, og han forstår alle begivenheder som afgørende for, at han mødte moren på det tidspunkt, han gjorde. Men tror du på skæbnen?

Dagens artikel er inspireret af denne artikel : http://www.nytimes.com/2014/10/19/opinion/sunday/does-everything-happen-for-a-reason.html?_r=2&pagewanted=all – kort sagt siger den, at mange mennesker tror på skæbnen. Alting sker af en grund, og vi har en tendens til at finde mening i selv de mest håbløse situationer.

Skæbnen har stadig et snert af en religiøs anskuelse over sig – Guds plan med os – men som artiklen siger, tror mange ateister også på skæbnen (i den forståelse at alt har en mening). Vi er opdraget til at forstå, at verden hænger sammen og består af årsager og konsekvenser også kendt som kausalitet. Hvis dominobrikkerne vælter, gør de det, fordi jeg har skubbet til dem. Min  handling var årsagen, og at brikkerne væltede var konsekvensen. I andre kulture har man ikke samme forståelse, hverken for kausalitet eller en horisontal tidsforståelse, men lad os gemme det til en anden gang.

Vi opfatter verden bevidst eller ubevidst som designet – og i design er der mening. Hvad der sker for os af gode eller dårlige ting, har ledt os hen til noget, vi ellers ikke ville være endt. Denne er dog en farlig tankegang. Dels fordi vi skaber en følelse af retfærdighed – og der kan jeg ligeså godt være klar i spyttet, i min optik er der ingen retfærdighed i verden. Ting sker, fordi de sker og ikke, fordi der var en kosmisk balance, der skulle gå op. Hvis man tror på en balance, er det lettere at fralægge sig ansvaret for andres ulykkelige skæbner, et område hvor vi faktisk kan have mulighed for at finde og skabe mening for andre. Hvis vi anerkender, at karma ikke findes, men der kun er tilfældigheder, kan vi enddog selv tage ejerskab over nogle af disse tilfældigheder. Dels er det en farlig tanke gang, fordi vi i meningen også kan få en byrde – folk, der skulle have været med på 9/11 flyene, men af en eller anden grund ikke kom afsted, kan stå tilbage med en mærkelig følelse af, hvorfor? Hvorfor blev jeg skånet, er jeg speciel? Samtidigt står vi med alle de mennesker, der døde uden, at der var nogen grund til det. I mange af livets aspekter er der meningsløshed og at forsøge at pådutte det en højere mening, ødelægger vores forståelse af, hvad der faktisk skete.

Artiklen påpeger, at især meget paranoide eller empatiske mennesker vil opleve at søge og finde mening i livet. Vi har kun vores egen livsverden at gå ud fra – selvom jeg er sikker på, at der findes en objektiv sandhed, ved jeg også, at mennesker, der oplever præcis det samme, aldrig fortæller den samme historie. Vi bærer alle rundt på vores egen version af sandheden, og vi forstår verden ud fra vores værdier, vores fordomme og vores perspektiv. Mange beslutninger bliver taget uden større omtanke – om vi vil være ved det eller ej, og at vi forsøger at skabe en forståelse eller en mening i dette, viser mere om os end om de personer, vi prøver at forstå. Fordi man netop har en tendens til at sætte sig ind i andre mennesker og føle med dem, vil man også have en tendens til at søge en mening i det de siger og gør – eller der der sker omkring en. Fejlslutningen er at denne mening altid vil blive opfattet af en selv, og ikke vil blive formidlet af den anden. De fleste konflikter opstår ikke på grund af det, vi siger, men på grund af det vi tror, den anden siger. Hvad, der giver mening for os, farver, hvordan vi forstår mening i verden.

Jeg tror på, at ting sker, fordi de sker – og at vi træffer de valg, der var rigtige for os i øjeblikket. Ofte kan disse valg være påvirket af ydre faktorer (lavt blodsukker, dårlig/god dag, alkohol, egne fordomme og forestillinger m.fl.) eller indre (følelser, forståelse, hvad man tror, den anden siger istedet for, hvad den siger). Vi træffer alle både gode og dårlige beslutninger, og det mener jeg ikke, der er en anden grund til end, at vi fungerer dynamisk i livet. Det er fantastisk at opleve sig heldig eller uheldig, men der er ikke en balance, der styrer det. Det er ikke fair – det er livet. Så når man sidder med sine meningssøgende skrubler og moralske tømmermænd, og man forgæves søger efter svaret på hvorfor, bliver man nogle gange nødt til at stille sig tilfreds uden svar. Der er ikke altid svar, der er ikke altid en mening. Selvom det er nemt at være bagklog og forklare og bortforklare begivenheder og valgs berettigelse i ens liv, fjerner det ikke essensen, nemlig at det er os, der designer meningen i vores verden. Der er ikke en objektiv mening, der åbenbarer sig for mig, der var beregnet til mig eller vigtig i min videre udvikling som menneske. Der er min sandhed, og hvordan jeg forstår verden. Den eneste måde jeg kan blive klogere på den andens mening, er ved at tale om det og undersøge, hvad der giver mening for den anden.

Dette sagt – så tror jeg, at det kan være meget sundt at reflektere lidt over sine valg, især de dårlige nogle af slagsen. Ikke fordi at vi kan gøre det om, men fordi vi kan lære af det, så vi ikke laver samme fejl igen. Uendeligt mange ting er uden for vores kontrol og netop derfor tror jeg, at vi søger en mening – også selvom der er heller ikke altid en klar mening, men de ting der faktisk er i vores kontrol. Selvom at finde mening skaber mening for os, kan jagten på mening i det meningsløse holde os tilbage og hæmme os. Det er ikke nødvendigt for os at finde mening i alle begivenheder i livet, for at kunne give slip og arbejde os videre. Vi skaber meningen i livet, vi finder den ikke.

IMG_20141019_164608

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s