De svære samtaler – og hvorfor du bør tage dem…

Kender du det? En af dine venner har gjort noget dumt. Eller du har måske gjort noget dumt imod dem. Det knuger helt i maven, og du har på ingen måde lyst til at tale om det. Hvad nu hvis de bliver sure? Kede af det? Eller hvad hvis de rent ud sagt afviser dig? Nej så er det lettere at lade være…

Vi bør træne os selv i at være mere ærlige overfor hinanden. Livet gør nogle gange ondt, vi laver fejl, og andre begår fejl. Det er en misforståelse, at det er mere kærligt at smide en hvid løgn, end det er at se et andet menneske i øjnene og sige sandheden. Sandheden kan gøre ondt, men ud fra sandheden viser man det andet menneske respekt og kærlighed. Der er kun et K imellem kærlighed og ærlighed (see what I did there?). Vi kan arbejde med sandheden og bygge derfra – sammen. Sandheden skal altid komme fra et kærligt sted, det skal være en omsorg, og den skal siges i et trygt og sikkert miljø.

Jeg var for nyligt på konference i Chicago, hvor der var et oplæg om Crucial Conversation. Det oplæg inspirerede mig til dette indlæg. Det er ikke en nyhed, mange før mig har talt om netop dette, alligevel oplever jeg tit, at vi lyver for hinanden. I både små og større ting, enten fordi man ikke vil blande sig i andres sager, eller fordi man er bange for, at sandheden vil såre. Men hvis din kærestes røv virkeligt ser stor ud i den kjole, og den bare overhovedet ikke klæder hende, gør du hende så en tjeneste ved ikke at fortælle hende, at hun altså er meget meget pænere i den røde kjole? (men at du selvfølgeligt elsker hende uanset hvad).

Hvad kan du så bruge dette til? Forhåbentligt at få øjnene op for, at sandheden ikke kun behøver at være en dårlig ting. At man kan være kærlig og ærlig på samme tid. At kæresten kan have den røde kjole på og vide med sikkerhed, at hun ser fantastisk ud. Sandheden kan gøre ondt, men ved ikke at fortælle den, trækker man bare smerten og gør det hele meget værre, end det behøvede at være. For som Hella Joof altid siger i Mads og Monopolet, “Sandheden kommer altid frem”, og vil du hellere være venner med dem, der lod dig gå nøgen igennem gaderne, eller dem, der sagde, “han har jo ingen tøj på?”

Reklamer

Velkommen til Hverdagsetik

Velkommen ind i mit univers. Jeg har længe gået og samlet mod til at springe ud som blogger. Jeg er uddannet filosof og grubler dagligt over alt og intet. Jeg har i lang tid skrevet for mig selv, men nu har jeg lyst til at lægge min undren ud i verden til fuld skue. Bloggen hedder hverdagsetik, fordi omdrejningspunktet bliver etik, som jeg møder det i hverdagen – hvad end det er nyhedshistorier, erfaringer fra mit arbejde eller noget personligt, der sætter gang i en undren.

 

Jeg håber, at I vil læse med, og vi sammen kan undres.
Velkommen til!

– Signe